Julia kiggede gennem sine gamle emails, da hun så noget mærkeligt. Hun gyste, da hun så afsenderens navn på en mail fra tre år siden. Hvem havde sendt mailen? Hvad stod der i den? Alt, hvad jeg nogensinde havde ønsket, var et enkelt liv med min ægtefælle og børn, men jeg formoder, at skæbnen havde andre planer for mig. Men jeg måtte gennemgå en tid med frygtelig smerte for at nå dertil. Smerte, der formede mig til den kvinde, jeg er i dag, og ændrede mit syn på livet.
I hendes soveværelse, en kvinde | Kilde: Midjourney
I hendes soveværelse, en kvinde | Kilde: Midjourney
Sådan starter min fortælling, da jeg var praktikant i teknologi hos et lille lokalt firma. Jeg var nyuddannet på det tidspunkt og søgte efter muligheder for at tilegne mig nye færdigheder. Jeg opførte mig godt, mens jeg arbejdede der. Jeg mødte til tiden, gjorde mit bedste ved alle opgaver og forsøgte at skabe værdifulde forbindelser, der kunne hjælpe mig med at avancere i firmaet. Jeg anede ikke, at jeg ville danne en livslang personlig forbindelse der, som ville ændre mit livsbane for evigt.
En kvinde på arbejdspladsen | Pexels
En kvinde på arbejdspladsen | Pexels
Det hele startede, da Lyle og jeg blev introduceret af min supervisor ved et teammøde. Ifølge min arbejdsgiver var han en værdifuld tilføjelse til firmaet, da han blev ansat et år tidligere i finansafdelingen. Lyle skilte sig ud fra de andre på holdet. Han deltog sjældent i frokoster eller smalltalk på kontoret og foretrak at holde sig for sig selv. Jeg troede først, han bare var genert eller endda reserveret. Men da vi blev sat på samme projekt, lærte jeg ham bedre at kende.
En mand og en kollega, der giver hånd | Kilde: Pexels
En mand og en kollega, der giver hånd | Kilde: Pexels
En dag tog jeg mod til mig og sagde: “Hej, Lyle,” for at starte en samtale. “Kunne du tænke dig at tage en kop kaffe en dag? Selvfølgelig for at tale om projektet.”
“Selvfølgelig, Julia,” svarede han og løftede blikket fra sin computerskærm. “Det ville være rart.”
Efter kaffen udviklede sig til regelmæssige frokostpauser, begyndte jeg at glæde mig til vores samtaler. Jeg blev overrasket over Lyles skarpe humor. Han skilte sig virkelig ud fra de andre mænd.
En kontormand | Kilde: Pexels
En kontormand | Kilde: Pexels
Før jeg vidste af det, var det mig, der begyndte at tage initiativet, give ham hints og til sidst invitere ham ud på en rigtig date. “Så, Lyle,” sagde jeg en dag. “
Der er åbnet en ny restaurant i byen. Vil du med på fredag for at tjekke den ud med mig? Uden for arbejdstid, altså?”
“Jeg vil gerne, Julia,” smilede han. Jeg blev overrasket over, at han sagde ja. Den dag var jeg den lykkeligste pige i verden. Derefter gik det hurtigt.
