På en tidlig mandag morgen besluttede Maria og hendes mand, Jakob, at køre til hospitalet for en rutinekontrol, da Marias graviditet nærmede sig sin slutning. De vidste, at fødslen kunne være lige om hjørnet, men da veerne ikke var startet, regnede de med, at de havde god tid. Deres to ældre børn, Emma og Viktor, sad på bagsædet, spændte og fulde af forventning til at møde deres lillebror eller lillesøster.
Jakob styrede bilen gennem morgentrafikken, mens Maria forsøgte at slappe af på forsædet. Hun kunne mærke, at noget begyndte at ske i hendes krop, men ønskede ikke at bekymre sin mand eller børnene for tidligt. Dog, efterhånden som de kom længere væk fra hjemmet og tættere på hospitalet, begyndte sammentrækningerne at tage til.
“Jakob, jeg tror måske, vi skal skynde os lidt,” sagde Maria forsigtigt, da hun mærkede endnu en ve bølge gennem hendes krop.
Jakob kastede et bekymret blik på hende. “Er du okay? Hvor slemt er det?” Maria prøvede at smile. “Det er ikke for slemt endnu, men det går hurtigt nu.”
Mens Jakob pressede speederen lidt ekstra ned, begyndte panikken at stige i Maria. Hun havde troet, at de ville nå til hospitalet i tide, men veerne blev nu så intense, at hun næsten ikke kunne holde dem tilbage. “Jakob, det
