På en grå og regnfuld eftermiddag gik Sara en tur langs en afsides skovsti tæt på sit hjem. Det var en rute, hun ofte gik for at koble af, men denne dag var anderledes. Midt i skovens stilhed, lige ved en tæt busk, fangede noget hendes øje. En gammel, beskidt kuffert, tilsyneladende efterladt og dækket af mudder og blade, stak frem fra undervegetationen.
Nysgerrig nærmede hun sig. Kufferten var tung og slidt, med rustne metalspænder og et håndtag, der næsten var revet af. Den havde tydeligvis ligget der længe. Sara tøvede et øjeblik, før hun besluttede sig for at åbne den. Da hun forsigtigt løsnede spænderne og løftede låget, blev hun mødt af noget så chokerende, at hun tabte vejret og trådte tilbage.
Inde i kufferten lå en række personlige ejendele – et gammeldags tøjstykke, gamle sort-hvide fotos af en smilende familie, og, mest foruroligende, en bunke breve, der alle var sirligt bundet sammen med et falmet rødt bånd. Brevene var adresseret til en kvinde ved navn Elvira, og da Sara begyndte at læse, opdagede hun, at de var kærlighedsbreve, skrevet af en mand, der syntes at være desperat efter at genfinde hende.
Men det var ikke bare brevene, der fangede Saras opmærksomhed. Nederst i kufferten lå noget, som straks fik hendes hjerte til at hamre. En lille dukke, lavet af træ, men med uhyggeligt realistiske træk. Dukken var omhyggeligt klædt i miniatureversioner af tøjet fra fotografierne – tøjet tilhørte den forsvundne Elvira. Det var, som om dukken var en makaber afspejling af den kvinde, der engang havde ejet kufferten.
Chokeret af det hun havde fundet, ringede Sara straks efter hjælp. Da politiet ankom og undersøgte kufferten, blev mysteriet endnu mere dystert. Brevene afslørede, at manden, der havde skrevet dem, aldrig modtog svar. Han skrev om, hvordan Elvira pludselig forsvandt en nat for mange år siden, og hvordan han søgte efter hende uden held. Fotografierne viste, at hun havde boet i det samme område, hvor Sara fandt kufferten.
Efterforskningen tog en uventet drejning, da politiet opdagede, at Elvira officielt var meldt savnet for over 50 år siden, men hendes kuffert og personlige ejendele var aldrig blevet fundet – før nu. Spørgsmålet var nu: Hvorfor var kufferten blevet efterladt i skoven, og hvem havde placeret den der?
Mens Sara blev involveret i efterforskningen, begyndte hun at modtage mystiske breve, ligesom dem i kufferten. Brevene indeholdt beskeder, som kun nogen, der kendte til hendes opdagelse, kunne skrive. De antydede, at Elviras forsvinden ikke var en tilfældighed, men resultatet af en uhyggelig sammensværgelse. Sara indså snart, at hun havde viklet sig ind i en historie fyldt med hemmeligheder, og at der var nogen – eller noget – som ikke ønskede, at sandheden kom frem.
Hvad der begyndte som en uskyldig skovtur, udviklede sig til et mareridt, da Sara måtte kæmpe for at finde svar, før hun selv blev offer for det mørke, som havde omsluttet Elviras liv for så mange år siden.
